fbpx

”…Nærværende, inspirerende, overraskende, skarp og underholdende. En fantastisk formidler…”

”…Alexandra har en enestående evne til at brænde igennem, engagere og inspirere sit puplikum. Hun leverede en professionel, gennemtænkt  og velforberedt workshop, på højde med de bedste speakers…”

”…SUPER foredragsholder/underviser. “Koncentreret og intenst, Jeg fik virkelig noget ud af det…”

“…Alexandra ved ALT om salg”


Kategori


Share
Beskrivelse

Foredraget:

”Så mangler vi bare at tale med kunderne”

En opsang og hyldest til sælgeren, rådgiveren og alle dem der gør en forskel for kunderne

De kører rundt på landevejene og præsenterer kunderne for uundværlige produkter. De rejser ud i verden og udvikler de internationale kunders forretning. De sidder i serviceafdelingen, i udviklingsafdelingerne og den interne salgsafdeling. De er rådgivere, specialister, fagpersoner og servicefolk . Og alle synes de at de har forskellige roller.

Men én ting binder dem sammen. Kontakten til kunderne. Ønsket om at ville gøre en forskel for kunderne og løfte dem til næste niveau.

Kundernes forventninger til sælgerne har ændret sig enormt. Ingen gider ikke at tale med den stereotype sælger med indoktrinerede salgsreplikker. Men fejlagtigt tror vi kunderne slet ikke vil tale nogen. Sælgerne holder igen med det opsøgende salg, specialisterne holder igen med spørgsmålene og mersalget og alle er vi bange for at blive for “salgsagtige”.

For “Kunderne spørger vel, hvis de vil vide noget”…

Så kan vi sidde i hver vores silo og poste på de sociale medier og håbe at vi ved et tilfælde finder hinanden. Uden nogensinde at tale sammen.

Synd for vores forretning.

Og synd for kundernes forretning.

I stedet for at falde ned i et hul, hvor alle er enige om at sælgere er irriterende, at vi bare burde droppe det opsøgende salg og poste tilfældigt på de sociale medier, så lad os løfte salgsfaget væk fra et til tider kedeligt renomé og fokusere på at bringe værdi til kunderne. Så de ikke kan undvære os.

 

Det er i dén grad, tid til en opsang:

-En opsang til alle dem der mener at salget er under deres værdighed og at sælgere ikke bringer værdi til samfundet. Du vil blive overrasket…

-En opsang til sælgeren om lade de ”døde salgsmodeller” og den stereotype salgsretorik blive hjemme og stedet fokusere på noget helt andet, der får kunderne til at vende tilbage igen og igen

-En opsang til specialisten, der tror at det er nok at være dygtig til sit fagområde, ” for så skal salget nok komme af sig selv” . Så kommer du nemlig til at vente længe

-Og en opsang til den organisation der mener at salget udelukkende hører til i salgsafdelingen…Velkommen til 2020. Vi er ALLE ansvarlige.

Og de store spørgsmål er således: 

-Hvordan kombinerer man rollen som faglig specialist med den sælgende rolle, – uden at gå på kompromis med etik, autensitet og faglighed.

-Hvordan springer man salgsmålene og leverer fantastisk resultater, samtidig med at kunderne oplever et gigantisk serviceløft?

-Hvordan sikrer vi som samlet organisation at kunderne deler viden, giver adgang til det strategiske maskinrum og er så fortrolige med os, at vi sikrer samarbejde og omsætning mange år i fremtiden.

Fra en sælger der har beskæftiget sig med salg, salgsledelse og salgstræning i de sidste 25 år og som mener det er tid til at fokusere på det levende salg. Som mener at de sociale medier ALDRIG kommer til at erstatte den personlige salgsmagi. Som synes det er på tide at salget og sælgeren får den credit og det fokus som de fortjener. Men som også erkender at vi skal have alle sælgere ind i “det nye salg”

Men mest af alt fra en sælger der ELSKER den kommunikation der foregår mellem kunde og leverandør. Som ser virksomheder vokse, kunder udvikle sig, mennesker der kommunikerer og et samfund der rykker sig. Når salget bliver levende.

Giv salgsorganisationen et skud salgsenergi, der motiverer, løfter og RYKKER ved resultaterne.

Varighed 1 time

 

 

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Så mangler vi bare at tale med kunderne – En hyldest og opsang til sælgere, rådgivere og alle dem der gør en forskel for kunden”

Præference center